Umbraco.Web.Models.DynamicPublishedContent
Umbraco.Web.Models.DynamicPublishedContent

Om os

Velkommen hos Roskilde Turistfart og Rejsebureau.

 

Vi er et mindre busselskab med 10 turistbusser, som kører i både ind- og udland. Vi bestræber os hele tiden på at leve op til kundernes ønsker og behov.

 

Roskilde Turistfart og Rejsebureau har mange trofaste kunder som vi har kørt for gennem flere år, blandt andet Vitus Rejser, Danish Sports Travel, Metalskolen Jørlunde, Gymnastikefterskolen Stevns, Flixbus, Ski-gruppen, Vallensbæk Kirke, flere afdelinger af Ældresagen, V.O.S., ScanEast Tours m.fl.

 

I rejsebureauet er der mulighed for at få lavet individuelle ture og rejser, og vi er naturligvis registreret i Rejsegarantifonden. Rejsebureauet forhandler egne rejser og ture samt Vitus Rejser.

 

1998

Den første bus bliver købt da Lars Rasmussen starter sin vognmandsforretning, Køge Bugt Rejser, i 1998, kort efter at have været på "vognmandskursus" hos Danske Busvognmænd.

 

Sønnen

Det er dog ikke helt nyt for Lars at have med busser at gøre, idet hans forældre, Sonja og Viktor, startede deres forretning, Vallensbæk Turistfart i 1969. Lars var ansat som chauffør hos sine forældre fra 1992 og kørte meget for Vitus Rejser og et utal af skiture til Hemsedal i Norge.

 

2006

Lars Rasmussen køber Faxe Turistfart af Hans Larsen fra Lyderslev. Her overtages en bus og mange gode kunder.

 

2007

Lars Rasmussen køber Andersens Bustrafik i Roskilde af Kim Hansen. Her overtages en bus og kontoret i Bredgade. Kort efter bliver kontoret sat i stand og navnet bliver ændret til Roskilde Turistfart & Rejsebureau.

 

2012

Efter mange år i rejsebranchen kommer Anja "hjem" på kontoret i Karlslunde. Anja har blandt andet været hos Spies Rejser, Alletiders Rejser og Vitus Rejser. I dag sidder hun og laver ture/rejser for grupper og foreninger samt vores eget lille katalog.

 

2014

Vallensbæk Turistfart bliver en del af selskabet, da Sonja og Viktor vælger at gå på pension. Dog er de stadig aktive i firmaet. Rigtigt mange gode og trofaste kunder følger med.

 

2017
Det er 10 år siden vi overtog kontoret på Bredgade, samt bussen fra Andersens Bustrafik. På 10 års dagen var der udflugt til restaurant ”De Hvide Svaner” ved Karrebæksminde, med underholdning af Dario Campeotto og Klaus & Karin fra ”tip et hit” sammen med 225 glade gæster.

 

2018
Som noget nyt bliver der lavet aftale med Flixbus omkring fast kørsel til Jylland fem dage om ugen. Der bliver indkøbt en ny bus til kørslen.

 

2019
Den 1. april var det 50 år siden Vallensbæk Turistfart startede. Det blev markeret med reception på Korporalskroen.

 

Nu

Forretningen har ti busser, med 16 til 83 pladser, alle miljøgodkendte til kørsel i København og andre europæiske storbyer.

Kontoret er flyttet til Snedkergangen i Karlslunde.

 

På billedet øverst ses Lars, Anja og hunden Holger.

Få et godt tilbud

på netop din tur!

 

Ring på telefon

46 38 46 38

 

eller udfyld

formularen nederst...

 

 

 

 

 

Vi har en chauffør, chauffør...

Klik for at høre den gamle traver!

Udover egne ture og udflugter, formidler vi også rejser med følgende samarbejdspartnere: